Pulverlakering

Hvad er pulverlakering?

Pulverlakering er en lakering, der, i modsætning til en normal vådlakering, lakeres med pulver. Processen foregår ved, at pulveret bliver elektrostatisk opladt. Dette gør at emnet, som skal behandles, tiltrækker pulveret. Når pulveret er påført, bliver det behandlede emne opvarmet til 180 grader, så pulveret kan flyde sammen og danne en ensartet overflade. Herefter sidder pulveret fast som en hærdet lak, og emnet kan tages i brug.

Hvorfor vælge pulverlakering?

Pulverlakering har den fordel, at det kan modstå hård slitage, høje temperaturer og er modstandsdygtig over for de fleste opløsningsmidler som benzin og olier. Emnets overflade holder derfor i flere år og egner sig til emner med både indendørs og udendørs brug. Derudover er pulverlakering mere skånsomt for miljøet. Vi bruger op til 60% af pulveret igen og er desuden miljøgodkendte. Pulverlakering findes i utallige farver og kan både fås med struktur og effekt. Efter aftale kan der også laves specialfarver.

Hvilke emner kan pulverlakeres?

Vi pulverlakerer emner i stål og aluminium, og der kan være tale om både mindre beslag og store emner. Det kan eksempelvis være cykler, bygningskomponenter eller komponenter til automobilfabrikkerne. Dette er blot for at nævne nogle få, og eksemplerne er langt flere. Har man et emne i stål eller aluminium, som skal være modstandsdygtigt og samtidig bibeholde dets lakering, er pulverlakering et godt valg.

Søger du specialistrådgivning om pulverlakering?

Du er kommet til det rette sted! Vi pulverlakerer de fleste emner i stål og aluminium. Alt fra mindre beslag til store emner, som kun specialanlæg kan håndtere.

Vi har 50 års erfaring inden for industrilakering og overfladebeskyttelse. Vi rådgiver vores kunder, de opnår derved den bedste løsning, der dækker deres ønsker og behov.

Vi har stor erfaring med – men er ikke begrænset til – at løse opgaver indenfor disse områder:

  • Kabinetter og tyndpladekomponenter
  • Bygningskomponenter (altaner, trapper, reposer bærende stål mm)
  • Alu- og zinkstøbte emner (håndtag, drev, kasser og låg mm)
  • Cykler, fælge og komponenter til automobilfabrikkerne
  • Smede- og maskinopgaver
  • Produkter i metal til private

Se tilgængelige standard RAL farver

Vi dækker hele Danmark!

Har du emner i metal du gerne vil have pulverlakeret eller overfladebehandlet, så kontakt os endelig. Vi svarer gerne på spørgsmål og rådgiver om korrosionsbehandling. Vi har til huse midt i Nordsjælland mellem Hillerød og Gilleleje, men kunder fra både København, resten af Sjælland, Fyn og Jylland.
Ring på telefon  48 39 01 11 .

2

Kvalitetssikring – et af vores varemærker

Resultatet af en pulvermalet overflade afhænger af en række faktorer, som det er nødvendigt at beherske under procesforløbet. Den gode forberedelse, som fører til den høje kvalitet i længden, er mere rentabel end alternativet, hvor ingen er tilfredse og emnerne skal males om.

Læs om vores kvalitetssikring

2